​Kontakt os i dag på telefon 28 11 73 61

Vil du have et uforpligtende tilbud?​

Udfyld felterne i formularen, og vi kontakter dig​. Hvis det ønskes, giver vi gerne et uforpligtende tilbud.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Artikler

Her kan du læse vores artikler:

​​Tømrerarbejde og Lægtning

Når vi starter på tømrerarbejde til et stråtag rettes spærene af så de er næsten helt lige på oversiden det foregår ved at der holdes et stykke opretningstræ på siden af det gamle spær det er typisk en dimension på 50x100 det holdes op til en snor der er spændt ud foroven og forneden derefter streges efter oversiden på det gamle spær, der afsættes nu en streg på afretningstræet den saves der nu efter lige meget hvor skæv den er det betyder nemlig at træet ligger til hele vejen op af det gamle spær.

Efter at spærene er rettet af sættes der skalke på de er hos os altid lavet af 50x100 på en længde af 112 cm vi måler nu 20 cm ind fra hver ende på modsatte kanter der tegnes en streg på skrå hen over fladen det giver en hældning der for vores vedkommende passer til de fleste længder tagrør vi sætter en skalk i hver ende der måles nu ca 5 cm op fra enden af skalken hvor der sættes en snor fra ende til anden der imellem sættes nu resten af skalkene de føres nu op eller ned til de passer til snoren når hele rækken af skalke sidder som de skal afsættes der en streg ved snoren hvorefter der saves en pæn og ensartet facon på alle ender vi har nu en meget fin og lige linie det skal lige nævnes at det er meget vigtigt at enderne på skalkene følger den øverste rem da det ser forfærdeligt ud hvis der en lige linie og remmen kører op og ned.

I de fleste tilfælde sætter vi en lægte på kant 1 cm oppe på enderne af skalkene lige over denne lægger vi en lægte ned sømmer den i skalkene og skruer den sammen med den der står på kant vi har nu en meget stærk lægte til at bære tagskægget af stråtaget der efter lægtes der med 25 cm fra underkanten af den nederste lægte og til overkanten på nummer 2 lægte det er for at få en stærk tagskæg der efter lægtes der med 25 cm fra overkant til overkant helevejen op hvis der bliver for stor afstand i toppen inddeles de sidste 3-4 lægter Vindskeder har vi 4,5 cm over lægterne vi bruger altid en lægteafstand på 25 cm da vi syntes det er godt at få tagrørene syet så mange gange som muligt, men det er meget forskelligt fra sted til sted.

Tømrerarbejde på kviste

Isætning af kvistvinduer på Fyn, her bruger vi meget at tække direkte på vinduet, i ganske få tilfælde sættes der en kvistkarm op, hvori man så monterer vinduet det er i så fald nemmere at udskifte på et senere tidspunkt, træarbejdet er egentlig det samme.

Ved tækning direkte på vinduet skal der være monteret et spejl, eller en kant på vinduets yderside, den der vender mod stråtaget, kanten skal være så bred at der bliver et pænt stykke fra overkanten og til lægterne, så taget kan presses ned mod lægterne så det sidder i spænd.

Bredden på spejlkanter varierer meget fra en tækkemand til en anden, mit synspunkt er at spejlet skal være så smalt som muligt for at vinduet ikke kommer til at se for lille ud i forhold til omgangen af stråtaget.

Lidt forklaring om montering af kvistvinduet, vi starter med at sætte 2 lægteben lodret op fra gulvet i den højde kvisten skal sidde, vi har altid ca. 10-12 cm vinkelret afstand mellem lægter og kvistens bagkant, det giver plads til at toppen af tækkerørene kan føres ind under kvisten for senere at blive klippet af, for at få den omtalte afstand føres lægtebenene fremefter indtil afstanden opnås, det er bedst hvis det kan passe på kanten af lægten så kan der skrues ind i denne samtidig med at der skrues i spæret, hvis det passer i bredden mellem spær, ellers kan der sættes klodser imellem spær og lægtebenene, kvisten kan nu skrues direkte ned igennem det forlængede understykke på kvisten og ned i lægtebenene.

Husk at skrue det første vandbrædt på inden kvisten sættes fast på lægtebenene.

Kvisten kan derefter sættes i lod ved fastgørelse af spærene, vi bruger altid 50x100 m/m. Ved buede kviste sættes et spær på midten af vinduet og et på hver side ca. Halvt nede på buen, de 2 side spær går kun 2/3 del op på det midterste spær, som slutter af på den fjerde øverste lægte, det passer så med at der kan rygnes uden at der bliver en bule på rygningen, når spærene er sat på lægges der en lægte uden på alle taglægter, den starter fra lægten ved vinduesunderstykket og går op til en linie vandret ind fra overkanten af kvisten, og ligger vinkelret på taglægterne, det gør at der bliver mere plads til isolering og inderbeklædning af kvisten, i den vandrette linie saves lægten over og drejes ind mod midterspæret, kvisten er nu klar til at der kan lægtes.

På de mere firkantede kviste sættes et spær i hver side som spidses ind ca. 25 cm fra hver side, det gør at kvisten ikke kommer til at se bredere ud for oven efter den er tækket, ellers foregår alt på samme måde som ved buede kviste.

Ved lægtningen startes der med at måle 25cm op fra spejlets overside, her skal den første lægte sidde, man finder nu den lægte der vinkelret passer bedst med det punkt der er på midterspæret 25 cm oppe, der efter lægtes der fortsat vinkelret på tagfladens lægter, og ud for disse, det er nemmere at ramme lægterne med skruerne når der skal tækkes, dette gøres hele vejen til tops.

Når jeg syntes at der skal lægtes vinkelret på taglægterne skyldes det at når vi tækker kvisten kan vi tække lidt op af gangen det vil sige at vi får taget med ved siderne så vi har noget at stå på for at vi kan nå ind over kvisten.

Afslutningen fra taget og mod kvisten foregår med vandbrædder mage til det der er skruet på kvisten inden starten.

Tagskægge på Fyn

Jeg vil her prøve at beskrive de forskellige typer tagskæg der findes på Fyn.

Den mest almindelige er en skalk der sættes på spærene, så der dannes et svaj hvor toppene fra de to lag rør kan gemmes så der ikke bliver en pukkel på taget, vindskeder sættes der efter på enderne af lægterne i en bestemt højde over lægterne så spryd kanten klemmes fast ned på lægterne, denne afstand til lægter er meget forskellig fra tækkemand til tækkemand, den kan svinge fra 4,5 cm til 10-11 cm.

Når der startes på tagskæg lægges rørbundterne side om side, rettes til forneden for det meste næsten vandret når det er på fyn, der efter syes bundterne fast et af gangen nålen stikkes ind foran rørbundtet under lægten udstikkeren tager så nålen ind flytter 10 cm tilbage så der stikkes ud i rørbundtet over lægten, sådan fortsættes der til der er et fag tilbage, så begynder vi at lægge rørene lidt skrå så når vi kommer helt ud til kanten ligger rørene så skrå som valmen er, ellers bliver der problemer med at tække om hjørnet når vi kommer til det.

Nu skal der lægges et strølag ud det består af tykke rør der lægges i et tyndt lag på lægterne til at holde toppen ude på næste bind rør.

Når vi har syet helt til ende låses der for tråden så den ikke løber tilbage, derefter stikkes nålen igen ind til udstikkeren der stikkes ind et sting fra kanten så passer det når der stikkes ud lige over hvor nålen kom ind, den stikkes med spidsen lidt mod vindskeden så er den klar til at blive ført om det bundt rør som ligger helt ude ved kanten også kaldet sprydrør en lidt grovere dok rør, den næste dok rør kalder vi en etter en meget lang,spids og fin strået dok rør, derefter lægges en toer som næsten er en almindelig dok som resten af taget tækkes med, så er vi klar til at sy hele vejen tilbage igen det foregår med sting på en længde af 25cm også her rettes rørene til forneden så de følger ouselbindet det første lag, næsten vandret, tykkelsen sættes af på en tykkelse som vi i forvejen har valgt ,enten ud fra et måske lidt ældre tag der tækkes ind til eller hvis det er helt nyt ud fra længden på rørene, hos os ca 30-35 cm, når tykkelsen er afsat bankes det overskydende op til en retning der følger tagets hældning.

Den næste tagskæg jeg vil beskrive er på en muret gesims. Selve tækkearbejdet er der ikke en hel del forskel på, men man skal have et vågent øje med hvor langt spærene står inde fra kanten af gesimsen, da det betyder meget hvor stort opspændet er altså det stykke der er fra over kanten af gesimsen og ned til lægterne, det må ikke overskride det stykke der er når der bruges skalke lavet af træ ca 10 cm hvis der er mere skal det fyldes ud med en mindre skalk og måske en lidt længere end vi ser på en alm skalke opbygning.

Hvis der er for stort et indbind, det kan fremkomme ved at der fra gammel tid er sat en ny mur uden på den gamle, betyder det at rørene kommer til at ligge for meget ned siden af stråene ligger næsten vandret, i stedet for at vandet løber af taget bliver det stående og trækker ned mellem rørene, det kan på en gammel tagskæg ses som sorte striber helt til bund i tagskægget. Tagskæg på en muret gesims giver et mindre tagudhæng end et med skalke som går ud over væggen.

Tagskægge på Fyn

En tredje type tagskæg vi her en hel del af er hvor der er sat skalke op hvor der er lægtet til tagsten, det kan enten være en eller flere rækker, der kan være monteret en tagrende, taget tækkes som på de øvrige typer.

tagskægget ligger af på selve tagstenen ca på midten af den sidste sten, her er tagskægget ikke vandret men lidt under vinkelret, det er en god måde at få et stort udhæng på da skalkene kan føres meget langt ud, det er også let et lave stillads da det kan sættes helt op til tagstenene, vi sparer så at hæve stillads.

Den sidste type tagskæg er på et sternbræt som står skråt ud fra væggen, og stikker lidt over lægterne så der dannes et indbind, en god måde at lave udhæng på da sternbræt og vindskeder kan følges ad hele vejen rundt, også hvis der er halvvalme. Her tækkes også som den første beskrivelse.

Beskrivelse af tækkearbejdet

Beskrivelse af selve tækkearbejdet, lidt om det værktøj som vi bruger, en kniv til at lukke bundterne op med, en retstok, den bruger vi til at lægge ud under indtil at rørene bliver syet fast, til at holde retstokken bruges der 2 kroge som stikkes ind i taget der er modhager på de to sider så den ikke går løs, når den skal op for at flyttes drejes den en kvart omgang til den ene side og trækkes derefter ud, vi har en lille tækkeskovl til at lægge ud med, så kan hænderne bedre holde til det, så har vi en synål med spidser i begge ender den er afpasset i en længde så vi kan stikke den frem og tilbage igennem taget uden at vende den, og tråd længden passer.så bruger vi en stor tækkeskovl til at banke taget jævnt med efter at det er syet, det var lidt om vores værktøj, når vi syer et tag, det er det samme der bruges når vi skruer et tag bort set fra at vi så bruger en skruemaskine med lang bits.Hos os er der en til at lægge rørene ud, en til at sy, en til at stikke ud og en til at banke taget jævnt efter det er syet, hvis det er store stykker på 100 m2 eller mere bruges der også en håndlanger. Det var om værktøj og hvordan vi er fordelt på taget.​

​Tækningen startes enten fra en spryd kant/ vindskede eller en samling til et gammelt tag, gennemgående brandmur eller lign. Ved start fra et gammelt tag skal vi sørge for at få løftet godt op i det gamle tag så der kan lægges nye rør ind under, næste gang det er når vi kommer tilbage, vi tækker frem og tilbage det er ikke alle der gør det, når vi er tilbage næste gang trækker vi lidt af det gamle tag ud på det nye ca 10 cm, så får vi skiftevis gammelt og nyt. Når den første dok rør er lagt lægges der yderlig to tre stk som snittes op og fordeles i et jævnt lag og i en tykkelse der giver en passende stødlængde, som tommelfinger regel en underarms længde, den har vi jo lige ved hånden. Når ilæggeren har lagt ud så begynder syeren at sy, fra start er nålen stukket ind til udstikkeren ca. en stinglængde fra samlingen, eller spryd kanten, der stikkes ud med spidsen af nålen lidt mod det gamle eller kanten der løftes lidt op i det gamle og nålen stikkes lidt skråt ind i det gamle, udstikkeren flytter nålen lidt frem ca. en håndsbredde og stikker spidsen skråt fremad og ud gennem taget vi er nu klar til det næste sting som laves ca. så stort som når der skrues en 25-30 cm, afh.af længden på rørene korte rør mindre sting lange rør lidt større sting.

Vi tækker videre hen mod den anden ende når der er et spær skal der passes på at der ikke stikkes ind foran et spær så kan udstikkeren ikke flytte tilbage for at lave et bagsting, så her afpasses sting størrelsen så der stikkes ind lige før spæret. Vi kan hvis vi går indenfor se der hvor sytråden ligger at den kommer til at ligge skrå det frem kommer ved at udstikkeren flytter nålen den omtalte håndsbredde eller 10 cm tilbage fra hvor nålen kom ind, når vi nu tækker fra den ene ende til den anden vil trådene komme til at ligge skiftevis skrå til først den ene side næste lægte til den anden side, det gør at taget kommer til at sidde utroligt godt fast da bagstingene hele tiden rykkes forskelligt for hinanden.Når vi er ude ved sprydkanten/vindskeden tækkes der ud over denne, det kan enten være et bræt,eller en muret gesims, det foregår ved at rørene i det sidste fag lægges gradvist på skrå så de kommer til at følge enten valmens hældning eller en anden tilpas hældning rørene lægges som regel næsten helt sammen for ikke at få for stor stødlængde i kanter, den må gerne være lidt mindre ved kanter, tagskæg ved kviste og lign. steder,Der syes også med mindre stink ved kanter og andre udsatte steder.

Når der er syet til ende stikkes nålen igen ind til en ny lægte et sting fra kanten, det hele kan nu gentages til den anden ende.Når nu rørene skal ligge skrå som valmen er det for at få stråene til at følge spærene rundt ellers bliver toppen af rørene løftet ud fra spærene så det ikke kan lade sig gøre at tække oven på det første lag. At tække omkring et sådant hjørne foregår ligesom da vi lavede ouselbind og tagskæg på langsiden det gælder også her at sy med små sting da hjørner er meget udsatte.

Når der tækkes valme drejer det sig om at have de bedste rør det vil sige de rør der er mest spidse/ koniske de længste ved tagskæg og kortere opad, for til sidst at slutte med de meget korte.Når den første side er tækket helt op laves der et ombuk som syes fast på den øverste eller anden øverste lægte, det samme gøres når den anden side er tækket op vi har nu 2 tagsider med ombuk det kan holde taget tæt uden en rygning, i mange tilfælde lægges der pap under for en sikkerheds skyld.

Jeg vil nu prøve at beskrive tækning af en kvist , der er ikke så meget forskel på om det er en buet eller en mere firkantet, vi har hos os en ganske bestemt måde at lægte kviste på som har en hel del med tækningen af kvisten at gøre. Montering af kvisten foregår ved at vi sætter to lodrette ben på siderne af spærene hvis dette passer med kvistens bredde ellers lægges der lidt imellem spærene og lægtebenene, de afsættes i den højde over lægterne som vi skal bruge for at tække under kvisten, det kan svinge fra 10-15 cm afh. Af rørenes længde. Når kvisten sidder i den aftalte højde og afstand fra lægter, sættes kvisten i lod med hvis det er en buet kvist med midter spæret, ellers med hjørne spærene,midter spæret ligger af på den fjerde lægte fra oven for at kvisten kan tækkes færdig uden at den kan ses i rygningen, ved en buet kvist sættes der yderlig to spær på ca. en tredjedel nede af buen disse spær går ca. to tredjedele op af midter spæret og sættes fast, nede på lægterne sømmes der en lægte på lidt længere ude end karmens bredde af hensyn til en senere isolering, for at få lidt mere plads i kvisten, føres denne lægte vinkelret på selve tagfladens lægter op til højden på kvisten det kan måles ved at lægge vaterpas på kvisten og føre punktet ind på lægterne, fra dette punkt drejes lægten nu ind så den rammer midterspæret helt oppe i toppen.Kvisten er nu monteret med spær og sidder fast, vi kan nu begynde at lægte kvisten hos os begynder vi så langt nede som vi syntes passer med lægte afstanden, der lægtes vinkelret på lægterne fra den øvrige tagflade, lægterne på kvisten følger lægterne på siden det er nemmere når der skal syes eller skrues, der kommer fra to til fire lægte inden vi er i højde så lægterne kan gå hele vejen rundt om kvisten.Når der lægtes vinkelret har det betydning når vi tækker for så kan vi tække et bind af gangen op ad kvisten så er der hele tiden tag som der kan sættes stole i at gå på så vi kan nå helt over til midten af kvisten.På buede kviste laver vi aldrig stillads når kvisten er lægtet på denne måde , anderledes ser det ud med de meget store og brede kviste, her er det nødvendigt med stillads da vi ikke kan nå ind på midten.

Tækning af kvist. I sidste bindet under kvisten afpasses rørene i den længde der kan være under kvisten, når dette er gjort lægges klinkbrædder under kvisten vi har i forvejen gjort det første bræt fast til kvisten inden opsætning af denne, så kan det skrues bedre fast, det vurderes hvor brede klinkbrædderne skal være, de sømmes eller skrues sammen føres ind under det første bræt og gøres fast. Vi kan nu begynde at tække ind til kvisten fra begge sider til vi kommer op og kan lave tagskæg, her gælder det ligeledes at sy med små sting da det er meget udsat. Her bruger vi en retstok der kan bøjes det kan være et elektrikkerrør plastvandrør eller andet der kan bøjes uden at knække.

Rygning

Halm rygning med net

En halm rygning med net laves ved at man fordeler et jævnt lag halm som regel havrehalm, det holder sig længere oppe ved nettet end for eks. byg halm, når det første tykke lag er lagt ud rettes der af med et tyndere lag, derefter lægges der net på 2” masker eller det der nu er kutyme, nettet gøres fast i begge sider samtidig, enten med skruer eller det syes fast med lang nål med en udstikker på indersiden, samtidig med at nettet syes på bankes og rettes halmen til så det bliver en lige kant der hvor det syes på taget, overkanten rettes også så det bliver en pæn lige rygning.

Halm rygning med net og rygningstræer

Halm rygning med net og træer foregår på næsten samme måde dog skal man her passe på ikke at få lagt for meget halm nede ved kanten af rygningen hvor det gøres fast, så kan træerne ikke trykkes ind til taget, rygninger gøres normalt fast på den tredje lægte fra oven, træernes længde er 125 cm med et hul boret 25 cm nede fra spidsen, hullerne er boret så den naturlige krumning vender mod taget, og altid det højre træ foran det venstre, så kan det altid skiftes ud med et andet og få den samme afstand. Egerygningstræer holder ca. 20 år, det vil sige en to tre rygninger.

Halm rygning med rygningstræer uden net

Rygningstræerne gøres fast ved at der sættes en skrue ved hver side af træet, så bindes den ene side af træet og presses over mod den anden side hvor makkeren så trykker hans ben af træet ned mod taget hvorefter det gøres fast, man binder på en ca. lige lang ende hver gang så bliver rygningen pæn og lige.

Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af mere end 8 anmeldelser på Facebook​

Jørand Tække & Tømrerforretning A/S

Langerod 5 - 5620 Glamsbjerg

Telefon: 28 11 73 61

E-mail: joerand@outlook.dk

Jørand Tække & Tømrerforretning A/S
Langerod 2
5620 Glamsbjerg